20 meter rensebånd

Hold nu kæft hvor jeg følte mig dum – eller til grin – eller så’n noget. Kender du ikke godt den fornemmelse, hvor du har taget helt fejl af noget, og hvor det bare er FOR grinagtigt? Jeg må hellere fortælle om min oplevelse, og så kan du jo selv grine, græde eller lade være.

Har du et rensebånd?

Det var spørgsmålet, jeg fik af min nabo, der lettere forvirret kom rendende over i aftes og ringede på min dør. Han stod jo med det der rute 21 løb, og nu skulle han så åbenbart bruge et rensebånd. Jeg tænkte lige et øjeblik, og det gik op for mig, at det havde jeg faktisk. Jeg sagde til ham, at jeg ville komme over til ham med det i løbet af fem minutter. Tydelig lettet gik han hjem, og jeg gik ned i kælderen, hvor jeg vidste, at jeg havde et rensebånd liggende.

Jeg fandt det og gik over til ham og gav ham det. Han gloede på det, og så gloede han på mig og sagde: “Hvad er det?”. Jamen – bad du ikke om et rensebånd? Han skraldgrinede så meget, at jeg et øjeblik var helt bange for, at han ville kløjs i det. Jeg var totalt forvirret, for hvad pokker var det, der var så morsomt?

Han fik fremstammet mellem grinene, at jeg sgu var den sødeste nabo i hundrede år, at jeg sådan kom med et rensebånd til en kassettebåndoptager…

Det var et rensebånd til kloak, han havde brug for… Men jeg anede jo ikke, at det var det, han mente. Jeg troede faktisk, det var det gode gamle rensebånd til båndoptageren, han skulle bruge.

Nu er han ellers yderst velforsynet med værktøj – den gode nabo. Jeg tror, han er stjernekunde hos E-Værktøj, hvor han køber alt sit grej og udstyr, hvoraf jeg ikke aner hvad halvdelen er beregnet til 🙂 Men et kloakrensebånd var så åbenbart ikke i hans samling og altså heller ikke i min.

Han løste problemet ved at låne hos genboen, og problemet var jo så altså en stoppet kloak og ikke en beskidt båndoptager… 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *