Der skal legetøj til

Det har været planlagt længe, at vores barnebarn, Magnus på snart to år, skulle være hos os i de 12 dage, hans forældre skulle rejse til Milano for at deltage i en messe på vegne af det firma, de selv har startet. Der var således tale om en arbejdsrejse, og det ville selvfølgelig ikke være smart at have Magnus med, så min kone tilbød sin assistance som reservemor, og selv havde jeg såmænd heller ikke noget at indvende mod det.

Men der kom en streg i regningen, for få dage før vores søn og svigerdatters afrejse til Milano fik Magnus pludselig høj feber. Lægen konstaterede, at han havde pådraget sig en meget mild form for meningitis. Den krævede ikke indlæggelse med bare behandling med antibiotika, og Magnus var faktisk helt frisk igen, allerede inden hans forældre tog af sted.

Der var bare lige det ved det, at lægen havde beordret, at Magnus holdt sig væk fra vuggestuen i to uger, så det blev altså til et fuldtidsjob at passe ham.

Min kone gennemgik på forhånd den lille beholdning, vi har af babylegetøj, for hun var helt klar over, at det kræver noget legetøj at holde sådan en lille purk beskæftiget, når han skal være hjemme hele dagen. Og mangler der noget, kan vi købe babylegetøj online her: http://gladeunger.dk/babylegetoej-c-21.html

Og hun besluttede sig for, at vi nok burde udvide lageret af legetøj, for sådan nogle nuttede, små tøjdyr fra Lilliputiens, som hun havde købt nogle af kort efter Magnus’ fødsel, er han nok vokset fra, mente hun, så der må noget andet til, mente hun. Og så har vi jo også vores egen beholdning af legetøj, når vi får flere børnebørn, var hendes argument.

Hun satte sig ved computeren for at finde ud af, hvad der passer bedst til Magnus’ alder. Hun kiggede på forhånd efter godt trælegetøj, for hun har den holdning, at små børn ikke skal spises af med noget billig plastiklegetøj.

Jeg bemærkede til hende, at man nok også kan få legetøjsbiler i træ, men hun kiggede bar på mig med et blik, der sagde, at jeg forstod da heller ingenting, for i hendes øjne er Magnus ikke gammel nok til at lege med biler.

I stedet fandt hun i en netbutik nogle spændende puslespil fra Djeco, som lige netop er vanskelige nok til at udfordre sådan en lille purk men på den anden side heller ikke så svære, at han giver op på forhånd.

I den samme netbutik fik hun øje på nogle udfordrende kuglebaner, hvor selve banerne var fremstillet i flot forarbejdet træ, så kuglerne kan trille ned ad banerne, der på fotografiet mindede mig lidt om en bobslædebane.

Den kuglebane, hun syntes så sjovest ud, var en fra den tyske producent HABA, som ifølge min kone er kendt for legetøj af høj kvalitet. Men hun fik så øje på, at kuglebanen var beregnet til børn over tre år, men pyt med det, som hun sagde, nu køber jeg den, og så kan vi gemme den væk i et skab, indtil Magnus bliver gammel nok til at lege med den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *