Det skal se godt ud

Vores datter, Majken, har lige siden barndommen været en ivrig svømmer, og i dag er hun som 17-årig fast bestanddel af det hold, som vores lokale svømmeklub deltager i turneringer med. Som forældre er vi glade for hendes sunde interesse, og vi støtter hende bedst muligt ved for eksempel at fragte hende og et par kammerater rundt til diverse svømmestævner i weekenderne.

Men der er selvfølgelig også udgifter forbundet med sådan en sport. For få år siden gik der mode i de svømmedragter, pigerne bruger til svømmetræningen. De skulle være så smarte som muligt, og Majken ville helst have en svømmedragt på, der ikke var magen til den, hun havde på ved den foregående træningsaften.

Men lige nu er det håndklæder, der er gået mode i. Sådan et ganske almindeligt, ensfarvet badelagen kan ifølge Majken slet ikke komme på tale. Nej, der skal være tale om noget farvestrålende og mønstret noget, for der er åbenbart gået mode i at have så flotte håndklæder som muligt med til svømningen.

I min mands øjne er det noget pjat, for et håndklæde er vel et håndklæde, som han siger. Jeg har nok lidt mere forståelse for Majkens ønske om at være med på moden, også selv om det handler om noget så prosaisk som håndklæder.

Så i lørdags forbarmede jeg mig over hende og tog med hende ind i byen, hvor det endte med, at vi købte to nye, tyrkiske håndklæder, som Majken var sikker på ville få veninderne til at spærre øjnene op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *