Dita von Teese undertøj

Det er da vist blevet til den dyreste bluse, jeg nogensinde har givet dig, sagde min mand med et lille suk i aftes. Sagen er, at han til min fødselsdag i forgårs havde købt en rigtig smart sommerbluse til mig. Jeg blev meget glad for den, selv om jeg med det samme kunne se, at den var så gennemsigtig, at jeg nok ville få et problem med hensyn til min beholdning af BH’er, for jeg bruger normalt altid BH’er i mørke farver, og de vil være alt for synlige i forbindelse med den lyse og næsten gennemsigtige bluse.

Jeg nævnte det for min mand, der så bare sagde, at så måtte vi jo købe en hvid BH eller i det mindste en i en lys farve, som jeg kan bruge sammen med den nye bluse. Og den er selvfølgelig en del af fødselsdagsgaven, bemærkede han generøst.

Det lod jeg mig ikke sige to gange, så jeg hentede vores bærbare computer for at gå på nettet. Det er sådan, at jeg køber det meste af mit lingeri online, så det var helt selvfølgeligt for mig at kigge ind på de netbutikker, hvor jeg normalt handler tøj.

Min mand kom over til mig og kiggede med – sandsynligvis for at se nærmere på de veldrejede modeller, disse netbutikker bruger til at vise deres lingeri til brude frem. Så jeg sagde i spøg, at nu skulle han jo ikke stå og savle mig ned ad ryggen. Galant som han er, svarede han med det samme, at de modeller er jo ikke nær så sexede som du selv er, så dem savler jeg bestemt ikke over. Selv om jeg jo godt ved, at han var fuld af løgn, så er sådan en bemærkning nu dejlig at få.

Jeg bladrede rundt og fandt frem til en flødefarvet BH, jeg godt kunne lide, og den ville passe fint under min nye bluse. Den blev i netbutikken vist frem sammen med et par matchende trusser, men man kunne faktisk købe hver del for sig, men min mand insisterede på, at jeg så skulle købe trusserne også, for de vil bestemt klæde dig, sagde han.

Der var tale om noget temmelig sexet lingeri, men det har jeg ikke noget imod at gå i, for det er tydeligt, at min mand holder af at se mig i den slags, så hvorfor ikke glæde ham ved at gå i det, for i sidste ende kommer det jo også mig til gode.

Så jeg gik til indkøbskurven for at købe det pågældende sæt med BH og trusser. Det er et mærke, som jeg ikke tidligere har brugt, men jeg har hørt om Dita Von Teese fra nogle af mine veninder, og de har kun haft godt at sige om det. Det var et forholdsvist dyrt sæt, men min mand brokkede sig ikke på nogen måde over prisen.

Nu regner jeg med, at pakken kommer i morgen, og så må jeg jo nok regne med at skulle gå mannequin for min mand i morgen aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *