Facadedør til mig

Da min mand og jeg for nogle måneder siden valgte at sælge vores parcelhus gennem mange år og i stedet købe en ejerlejlighed, var vi helt opmærksomme på, at vi muligvis ville komme til at savne vores have. Men der er jo også fordele ved at undvære en have, især når man har det som os, nemlig at havearbejde ikke ligefrem er det mest interessante i denne verden.

Vi var så heldige at finde en ejerlejlighed med egen garage. Lejligheden ligger på første sal, så vi planlagde fra starten at få lavet en terrasse på taget af garagen, og det passede så fint, at vi kunne få isat en flot terrassedør fra lejlighedens ret store spisekøkken, så vi kunne gå fra køkkenet og ud på terrassen.

Da vi havde købt lejligheden, som var helt nyistandsat, kontaktede vi en murermester, som min mand kender, for at få ham til at klare opgaven med dels at etablere selve terrassen, dels at skabe adgang til den fra lejligheden. Han foreslog, at vi skulle sløjfe det ene af de to vinduer i køkkenets spiseafdeling og sætte terrassedøren i som erstatning. I skal bare vælge en terrassedør med en glasrude i den øverste halvdel, så får I den samme mængde lys ind som tidligere, påpegede han.

Han var i det hele taget godt tilfreds med vores nye lejligheden, som han mente var ganske nydeligt istandsat, selv om han ikke selv havde haft noget med det at gøre. Der er ikke sparet på materialerne, påpegede han, for eksempel er det nogle meget gedigne døre, der er anvendt i hele lejligheden.

Vores murermester nævnte også, at det er nogle forholdsvis dyre køkkenelementer og faste skabe, der er anvendt i lejligheden, men vi må da også erkende, at der var tale om en forholdsvis høj pris pr. kvadratmeter, da vi købte den.

Den håndværksmester, som vi købte lejligheden af, havde også sørget for god isolering – også under de nyanlagte gulve i hele lejligheden. På samme måde var han ikke gået på kompromis med vinduerne, der var spritnye i hele lejligheden. Det var absolut ikke billige vinduer, han havde valgt, men derimod højisolerende tre-lags termoruder.

Vi synes også selv, at lejligheden er ganske lækkert istandsat, men vi besluttede dog at foretage en lille forbedring, for det gik hurtigt op for os, at det var irriterende at skulle ned ad trappen, hver gang en eller anden ringede på døren til vores opgang, hvor vores lejlighed i øvrigt er den eneste på vores etage.

Derfor investerede vi i et samtaleanlæg med elektrisk åbning af vores facadedør, så vi kunne stå oppe i lejligheden og lukke gæster ind uden at skulle ned ad trapperne. Det anlæg har vi nu haft i den seneste måneds tid, og det sparer os for mange skridt op og ned ad trapperne. Det ville ellers være ganske sund motion, påpeger min mand, men vi er nu enige om, at vi gerne selv vil bestemme, hvor og hvornår vi vil dyrke motion, så vi fryder os over den smarte fjernbetjening af indgangsdøren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *