Garage hvorfor? Og hvorfor isolere den?

Når du skal til at bygge en eller anden form for overdækning til din bil, båd eller hvad det nu kan være, så er der sikkert mange der vil nøjes med at lave en carport. Men når man nu alligevel er i gang, hvorfor ikke så lave det til en garage. Lidt nytænkning til, og du vil finde ud af hvor mange forskellige formål en garage kan gøre for dig. Forskellen på en garage og en carport består primært i om den er lukket eller ikke lukket. En carport består som regel af nogle stolper hvorpå der er sat noget tag på, og så kan det ske at et par af siderne er lukkede med en eller anden form for beklædning.

En garage betegnes som en lukket kasse, hvor de fleste garage er isolerede. Jamen hvorfor isolere garagen, er der sikkert nogle der vil spørge om. Der er flere formål med dette. Et af dem er at det er godt for bilen ikke at skal lave koldstarter hele tiden om vinteren. I en garage er der lidt højere temperature, og det vil bilen helt sikkert bedre kunne lide. Et andet formål er at man har mulighed for at opbevare nogle ting i en garage, det kan være alt fra gammel elektronik til aflagt tøj der skal bruges senere, eller det kan være børnelegetøj der står i vejen.

Når man snakker om en garage er det måske også nødvendigt at snakke om anvendelsesmulighederne for sådan en. Her er nogle af de anvendelsesmuligheder jeg ser i en garage, fremfor en carport:

  • En isoleret garage med varme på, kan bruges som gildesal
  • Det er varmere at ligge og skifte olie/dæk på bilen i en garage.
  • Bedre muligheder for opbevaring af ting.
  • Bilen har bedre af at stå varmere end udenfor.
  • Bilen er ikke så nemt udsat for hærværk.
  • Bilen er bedre beskyttet mod vejr og vind.

Når du skal i gang med at bygge en garage, så er der selvfølgelig nogle ting der er værd at overveje inden du går i gang. Nogle af de ting du bør overveje, har jeg allerede nævnt, blandt andet hvor meget du vil isolere din garage, og skal den bruges til andet end bare en garage. Nogle af disse anvendelses muligheder har indflydelse på den størrelse af garage du vil lave, og derfor er det rigtig godt at have tænkt det igennem inden du går i gang, ellers skal du måske hen og lave dit fundament om igen.

Når du har besluttet dig for hvilke anvendelses muligheder din garage skal have, så skal du jo i gang med fundamentet, der findes flere måder at lave fundament på, du kan læse mere her hvordan du laver et fundament. Her er der også mulighed for at du kan læse om hvordan du bygger en garage.

Nogle af de andre ting du skal tænke over med hensyn til opbygningen af din garage er hvilket materiale du vil anvende. Her er nogle af de tanker du bør gøre dig:

  • Skal den opbygges i mursten, eller i træ, eller måske betonelementer?
  • Hvor skal døre og vinduer placeres?
  • Hvor meget skal der isoleres i forhold til den varme du vil i garagen?
  • Skal der være nogle indbyggede opbevaringsmuligheder?
  • Skal der være høj rejsning på garagen
  • Skal loftet kunne anvendes som opbevaringsplads.
  • I så fald, hvor skal stigen placeres henne i loftet?

Det er en stor opgave at gå i gang med, men det er ikke den sværeste opgave at lave. Forbered dig alt det du kan, så du får alle dine tanker med i projektet inden du går i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *