Husholdningsskole

Lær gastronomi på efterskole

Det er sommer, og det er faktisk varmt i lille Danmark for en gangs skyld, Men det ændrer jo ikke på verdens og årstidernes gang, og inden vi får set os om, er sommeren ved at være ovre og et nyt skoleår starter. For Josefine bliver det et HELT anderledes skoleår – vi sender hende nemlig på efterskole for 10. klasse her: http://www.skolenfor.dk/10-klasse. Og det er ikke “bare” en efterskole – det er nemlig også en husholdningsskole, og det var mig, der pressede på for at få hende til at gå der.

Er husholdningsskoler ikke for tabere?

Det var lige præcis det spørgsmål, Josefine stillede mig, da jeg sidste efterår præsenterede hende for tanken om, at hun jo kunne tage 10. klasse på efterskole og samtidig lære noget mere end blot det basale om at lave mad og husholdning i det hele taget. Jeg tror, at hun så for sig, at hun skulle stå i et køkken blandt rødmossede bondepiger dagen lang og koge sylte, skrælle kartofler og snøre rullepølse.

Jeg valgte at gå på skolens hjemmeside og finde et billede af, hvad der blandt andet foregår på skolen, der jo altså også underviser i musik og design:

Design efterskole

Det hjalp lidt på sagen, for ligefrem rødmosset bondepige kan vi vel næppe kalde pigen herover 🙂

Jeg sendte hende ind på siden om deres husholdningsskole for 10. klasse. Hun studerede den side lidt og gav sig så til at surfe rundt på resten af deres hjemmeside. Jeg tror faktisk, hun gjorde det over nogle gange, for en uges tid senere kom hun og sagde, at hun bestemt syntes, det var en ide at kigge nærmere på.

Efterskolen i Vejle

Vi tog på besøg på skolen, der ligger ret skønt i nærheden af Vejle, og efter blot en time der, var Josefine solgt helt og aldeles. Heldigvis kunne hun komme med her fra skolestart 2014, og hun har valgt at satse på netop husholdningsskolen der. De skal arbejde med blandt andet:

  • Gastronomi
  • Fra hverdagsmad til festmad
  • Mad fra andre lande
  • Sund fastfood
  • Ernæring og sundhed
  • Brød & bagning
  • Desserter
  • Salater
  • Vin & øl

Hun glæder sig i den grad, og jeg må da indrømme, at jeg også er begejstret. Dels er det socialt opbyggende at tage et år på efterskole, og dels er der altså noget basalt og livsbekræftende i kunsten at lave mad, der faktisk både smager godt og er sundt. Det er altså en “kunstart”, der desværre er gået meget af mode i vore dage. Jeg kender adskillige familier, der nærmest ingen madkultur har, hvor Kærgården kaldes for smør og hvor pulver bliver til sovs. Det er altså en smulle fattigt.

Men nu skal Josefine afsted, skal hun. Og det bliver godt for hende – og godt for os, når hun er hjemme og kan kokkerere lidt for os gamle 🙂

 

 

2 thoughts on “Lær gastronomi på efterskole”

  1. Hej. Håber ikke du føler jeg er for påtrængende, men jeg vil gerne hører hvordan det er gået på skolen.
    Jeg har en datter som jeg også tænker på at få afsted, men vil gerne lige hører jeres oplevelse af skolen.
    Med venlig hilsen
    Tonny Høegh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *