LED er fremtidens belysning

Glem de gamle glødelamper – de er miljøbelastende, og de koster kassen i strøm. Og de holder ikke så længe. LED belysning er vejen frem, og det har jeg i den grad mærket på egen krop og pengepung. Der, hvor jeg bor, har vi et hav af indbyggede spots i loftet. Faktisk har vi i alt 25 af slagsen, og de benyttes flittigt – ikke mindst om vinteren, hvor det jo er mørkere.

Disse lamper var forsynede med 75 watt pærer, der så til sammen brugte 1.875 watt pr. time, når de alle var tændte. Det er altså meget – 1,8 kilowatt! Med kilowattpriserne i Danmark render det hurtigt op. Jeg regnede derfor lidt på, hvad det ville betyde, hvis jeg udskiftede alle 25 pærer med LED.

Kæmpe besparelse med LED

En LED pære med samme lysstyrke som en 75 watt pære bruger beskedne 8 watt pr. time. Altså 67 watt mindre pr. time. Det betyder, at mine 25 lamper med LED pærer i stedet ville bruge 200 watt pr. time – altså 1.675 watt MINDRE. Da vi brænder lys i dem i snit 4 timer dagligt hen over året, er besparelsen på elregningen altså 200 kilowatt pr. måned!!!

Med en kilowattpris på 1,75 kroner, er det en besparelse månedligt på 350 kroner. Merprisen for de 25 LED pærer er ca. 1.000 kroner, så efter under 4 måneder er det penge lige i lommen. Og pærerne er garanteret at holde 40.000 timer – altså mindst tre år.

Så er det, jeg tænker: er mennesker, der ikke skifter til LED, idioter? Det er nok lidt hårdt sagt, men alligevel, ikke?

Stort udvalg af LED pærer

I dag findes LED pærer i så mange former og størrelser, at der ikke længere er nogen reel undskyldning for ikke at skifte. Se blot her: LED pærer udvalg

LED

Nogle mener, at LED lys er koldt, men det hører faktisk fortiden til. I dag er teknologien med LED så udviklet, at næsten alle lystemperaturer tilgodeses. Og så er der jo altså også den fordel, at LED ikke afgiver varme som en almindelig glødepære gør det – det betyder en del om sommeren faktisk.

Energiudnyttelsen i LED er simpelthen bare bedre, og en besparelse (for vores vedkommende) på over 300 kroner om måneden er altså mange penge. Det løber jo op i mindst 4.000 kr. på årsbasis, og der er altså en skøn forlænget weekend for to at hente alene der.

Hvordan gør du hjemme hos dig? Har du skiftet til LED, eller overvejer du at gøre det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *