Marmor fra marmoroggranit.dk

Marmorbadeværelse

Vi sad og sludrede efter aftensmaden om vores nye badeværelse, som vi snart skal i gang med at skabe. Vores lidt ældre hus, som vi købte for to år siden, er i det store og hele godt vedligeholdt, og den forrige ejer havde fået monteret nyt køkken med lækre, hårde hvidevarer, så på det punkt har vi ikke haft ønsker til ændringer i huset.

Men badeværelset står, som det vist har gjort i adskillige årtier, så allerede ved købet af huset var vi klar over, at her ville vi få en opgave – og det er altså nu.

Min kone har hele tiden haft en fast overbevisning om, hvad hun gerne vil have af beklædning på væggene i hele badeværelset, hvilket hun da heller ikke lagde skjul på under vores snak her til aften.

Og så var det, at Laura på fire år pludselig gjorde store øjne og udbrød: – Skal mormor op på væggene i vores nye badeværelse? Både min kone og jeg var i et splitsekund lidt forvirrede, men så gik sammenhængen op for os, og vi kunne berolige Laura med, at det ikke er mormor, men derimod nogle fliser af noget, der hedder marmor, som vi skal have på væggene i badeværelset.

Laura blev tydeligt glad for den besked, for hun holder meget af sin mormor – og hvad jeg tænker om den sag, holder jeg for mig selv.

Jeg har i øvrigt intet imod at få beklædt væggene med marmor, så det skal vi ikke have nogen diskussion om. I stedet er vi måske ikke helt enige om, hvilket arrangement med hensyn til håndvasken og bordet omkring vi vil have. Min kone er mest til noget i marmor på det punkt også, men her stritter jeg imod, for så mener jeg, det hele bliver for ensformigt.

Men jeg savner egentlig lidt inspiration på det punkt, så jeg har søgt lidt på nettet efter brugbare løsninger. Her faldt jeg over en forretning, som ifølge eget udsagn er den største specialforretning med alt i granit på Sjælland, så jeg har aftalt med min kone, at vi aflægger den forretning et besøg for at se på mulighederne.

En af mine kolleger var sidste år i samme situation, som vi er i nu, nemlig at der skulle ske en totalrenovering af husets badeværelse. Han fortalte forleden dag, at de havde valgt nogle ret almindelige fliser på væggene, men da det kom til arrangementet omkring håndvasken, fik de af en af deres håndværkere anbefalet en bordplade med integreret håndvask i et komposit materiale, for den slags giver mulighed for at støbe det hele som en enhed, hvilket gør at man helt undgår samlinger og den slags. Derved bliver det nemmere at holde rent, påpegede min kollega.

Jeg er nu stadig mest til noget i mørk granit som en kontrast til de marmorfliser, vi skal have på væggene og i brusenichen, så jeg håber, at vi finder den helt rigtige løsning, når vi på lørdag tager på en lille udflugt til den specialforretning, jeg fandt på nettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *