Mine tøsers legetelt

Nu er sommeren jo ved at være passé, omend det ser ud til, vi får løvfaldssommer i år 🙂 Selv i oktober kan vi forvente over de 20 grader nogle dage, og det er sgu herligt! Nå, men det jeg vil fortælle om, er den gave, vi gav til vores to døtre tilbage i maj. Vi købte et legetelt billigt online her, og egentlig regnede vi ikke med, at det ville ende med at blive årets bedste gave til både dem og til os. Men det blev det!

Hvor er vores børn?

Det endte med at være denne sommers mest udtalte sætning 🙂 De to tøser var ganske enkelt i det legetelt nærmest hvert ledigt øjeblik. Og ikke kun i teltet – men også omkring det. Da vi har adskillige gamle træer med imponerende store kroner i haven, satte vi teltet op under dem, så det var beskyttet. Og for nu at sige det ligeud: Der var vores børn hele sommeren. Det var lige før, vi følte, de var flyttet hjemme fra 🙂

Aldrig har jeg set dem så kreative og aktive. Jeg har ikke tal på de forskellige lege og scenarier, de to unger fik opbygget omkring det legetelt. Lige fra arabiske prinsesser over bjergbestigere på Mount Everest til “Jytte og Benny på camping”, som de kaldte det.

Bare det at få dem i seng var en kamp i sig selv. Nu hjalp det selvfølgelig lidt på den sag, at vi sidste vinter købte juniorsenge til dem:

Juniorseng

Den slags juniorsenge er jo prinsesser værdige, og er der noget, de to tøser er, er det altså prinsesser 🙂

Vi handler altid på nettet, når vi kan. Både juniorsengene og legeteltet er købt online, og reelt køber vi altid online, hvis det giver mening. Det gør det ofte, fordi det er billigt, bekvemt og med god sikkerhed. Husk, at du altid skal indregne både tid og brændstof til at køre efter en vare, når du sammenligner priser hhv. online og i detailhandel. Det er der mange, der glemmer. Og hvad tror du egentlig det koster reelt, hvis du skal bruge 1 eller 2 timer på at køre efter en vare? Meget mere, end du lige aner!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *